At skrive er som en snørklet landevej, en verden der åbner sig, du ved aldrig, hvor den fører dig hen.
At skrive er at lufte sorger og glæder, folde sig ud, lade fantasien blomstre, sætte ord på sine tanker.
At skrive er at dele en del af sig selv med andre og få meget igen.
Derfor skriver jeg og lader ordene flyve.
Tænk følsomt
I bogen ”Tænk følsomt” skriver jeg som mor om vores ældste søn, Lars' sygdomsforløb set fra flere sider: som syg, pårørende, ven, arbejdsgiver/kollega eller fagperson.
Det har taget lang tid. Der har været mange overvejelser og tanker undervejs. Men det, der begyndte som spredte dagbogsnotater og digte, blev til en overbevisning om, at denne bog skulle skrives.
Mit håb er, at bogen kan bidrage til forbedring af psykisk syges muligheder og vilkår.
Udgivet af forlaget Queenswood Media Productions, Dronninglund, december 2020.
Bestil “Tænk følsomt”
Bogen kan bestilles på Saxo, købes i boghandler eller bestilles direkte ved at kontakte Queenswood Media Productions på telefon +45 26 23 36 34 eller på e-mail info@queenswood.dk. Prisen er kr. 248,-.
Kragetæer i kor
Mine første digte blev udgivet i antologien Kragetæer i kor, Forlaget Rebild, 2015.
9000 Ord folder sig ud
Er desuden medforfatter i 9000 Ord-antologien, Forlaget Mellemgaard. Udkom i efteråret 2019.
Gåseøjne på omgang
I Gåseøjne på omgang, Forlaget Rebild, 2016 har jeg to mindre tekster under afsnittet “Stationsbybreve”.
Read out loud
Denne antologi er udgivet af Foreningen Tusindfryd, Aalborg, 2020.